Cykler og Miljø

Praktisk og sjov børnetransport

En BellaBike transportcykel er sjovest og tit den mest praktiske, når familien skal en tur i byen, til stranden eller i skoven.

Hvorfor skal du vælge en BellaBike?

  • Den er billigere og sjovere end en bil!
  • Den er ofte hurtigere i byerne – især i myldretiderne!
  • Den giver nærhed og spændende oplevelser sammen med ungerne!
  • I oplever naturen mere intenst!

Ægte cykelglæde

Giv dig selv og dine børn en herlig gave. Sæt børnene på ladet af en BellaBike, spænd dem fast, træd i pedalerne og oplev med hvilken lethed og elegance I kommer frem gennem trafikken.

Betragt hele byens liv eller naturens overdådighed sammen med ungerne – i et tempo, hvor alle detaljerne kommer med. Sans og indsnus børnenes fryd, mens I oplever verden sammen. Nyd det lette træd i pedalerne, mens I ’flyver’ afsted. Aldrig har en cykeltur med de små ’håbefulde’ været nemmere eller behageligere.
I en travl hverdag har du nu endelig en mulighed for at forene det praktiske med det behagelige. Du kan nå alle indkøbene og de øvrige gøremål, mens du samtidig har ægte kvalitetstid med børnene – det er hygge.

Miljøvenligt og billigere

Cykling er motion, transport og afkobling i ét. Det forebygger stress og giver overskud til dagens opgaver. Men ikke nok med det. Du sparer op mod kr. 100.000,00 om året ved at afskaffe den 4-hjulede og i stedet vælge en BellaBike.

Desuden er der den ekstra gevinst, at I alle får frisk luft og sparer miljøet. Du får god motion og familien opnår en vis status!

Superb i byen

BellaBikes særlige konstruktion med styring på baghjulet gør manøvreringen eminent. Du kommer nemmere rundt i byen. Den vender ’på en 5-øre’ og snor sig elegant rundt om alle forhindringer – hen ad små, hyggelige stræder, brede boulevarder, cykelstier, parkveje mm.

Siddende oprejst i ergonomisk siddestilling og med et udsyn som ’kaptajnen på et stort skib’ er der fuld øjenkontakt med børnene i ladet samtidig med, at der er total overblik over trafikken. Og du slipper for at lede efter en parkeringsplads.

kid59

Uundværlig til skov og strand

Tag familien med på stranden eller i skoven i en BellaBike. Det er en ægte naturoplevelse. Det giver mening og indhold. I den moderne transportcykel er der plads til både børn, madkurv og oppakning.

Også på landet undgår du at spekulere på parkeringspladser. Du kan nøjes med at koncentrere dig om at finde det helt rigtige sted at slå jer ned – sammen med cyklen – og I har det hele lige ved hånden.

Lad eventyret begynde

Med en BellaBike kan eventyret begynde. Cyklen er ikke kun et transportmiddel, men også starten på en række gode, spændende og eventyrlige oplevelser for hele familien.

Udover at være en perfekt cykel, er den i fantasiens verden både indianertelt, prærievogn, hyggelig hule og ubåd. BellaBike er eventyrlig for hele familien.
God tur.

Ekstra god beskyttelse til børnene

Udover et robust og hærdet aluminiumsstel og en fast kasse, som yder ekstra fin beskyttelse for børnene, er BellaBike naturligvis udstyret med 3-punkt sikkerhedsseler til alle ’passagerer’ for at fastholde dem, hvis uheldet er ude.

Netop fordi børnene sidder foran, hvor man kan holde øje med dem, er der mulighed for at berolige dem, når det er nødvendigt. Deres udsyn fra ’forsædet’ er også væsentligt, fordi glade og tilfredse børn også er rolige børn.

Læs artikel fra BT

Se vores udvalg af ladcykler og tilbehør her