En BellaBike transportcykel er sjovest og tit den mest praktiske, når familien skal en tur i byen, til stranden eller i skoven.
Hvorfor skal du vælge en BellaBike?
- Den er billigere og sjovere end en bil!
- Den er ofte hurtigere i byerne – især i myldretiderne!
- Den giver nærhed og spændende oplevelser sammen med ungerne!
- I oplever naturen mere intenst!
Ægte cykelglæde
Giv dig selv og dine børn en herlig gave. Sæt børnene på ladet af en BellaBike, spænd dem fast, træd i pedalerne og oplev med hvilken lethed og elegance, I kommer frem gennem trafikken.
Betragt hele byens liv eller naturens overdådighed sammen med ungerne – i et tempo, hvor alle detaljerne kommer med. Sans og indsnus børnenes fryd, mens I oplever verden sammen. Nyd det lette tråd i pedalerne, mens I ’flyver’ ad sted. Aldrig har en cykeltur med de små ’håbefulde’ været nemmere eller behageligere.
I en travl hverdag har du nu endelig en mulighed for at forene det praktiske med det behagelige. Du kan nå alle indkøbene og de øvrige gøremål, mens du samtidig har ægte kvalitetstid med børnene. Det er hygge.
Miljøvenligt og billigere
Cykling er motion, transport og afkobling i ét. Det fore-
bygger stress og giver overskud til dagens opgaver. Men ikke nok med det. Du sparer op mod kr. 100.000,00 om året ved at afskaffe den 4-hjulede og i stedet vælge en BellaBike.
Desuden er der den ekstra gevinst, at I alle får frisk luft og sparer miljøet. Du får god motion og familien opnår en vis status!
Superb i byen
BellaBikes særlige konstruktion med styring på baghjulet gør manøvreringen eminent. Du kommer nemmere rundt i byen. Den vender ’på en 5-øre’ og snor sig elegant rundt om alle forhindringer – hen ad små, hyggelige stræder, brede boulevarder, cykelstier, parkveje m.m.
Siddende oprejst i ergonomisk siddestilling og med et udsyn som ’kaptajnen på et stort skib’ er der fuld øjenkontakt med børnene i ladet samtidig med, at der er total overblik over trafikken. Og du slipper for at lede efter en parkeringsplads.